Den 2-årige efteruddannelse
Efteruddannelse på Børnekorakademiet
Uddannelsen er tilrettelagt som et efteruddannelsesforløb en fredag i hver måned kl. 10.30-15.30 med undervisning over fire semestre (spire-, børne-, junior- og pigekor). Holdet er på 8-10 studerende, og næste studiestart bliver august 2023 i København. Desuden arrangeres løbende netværksdage og masterclasses med praktikkor i de forskellige aldersgrupper.
Undervisningen ledes af Pia Boysen, Margrete Enevold og Susanne Wendt og består af dybdegående arbejde med elementerne i børnekorarbejdet, refleksioner over egen praksis og lejlighedsvis undervisning med børnekor tilstede.
Kurset henvender sig til børnekorledere med en kandidateksamen som musiker eller musikpædagog, eller som har opnået et tilsvarende færdighedsniveau. Mangeårig erfaring med ledelse af børnekor eller pigekor forventes.
Egenbetaling til uddannelsen er 6.000 kr. per semester.
Der må desuden påregnes materialeudgifter på ca. kr. 1.550,- for Pia Boysen og Margrete Enevolds bøger: ”Børnekor med poesi og bevægelse 1-5”.
Læs mere om studiet her:
Børnekorakademiets Efteruddannelse
