Aktiviteter

Kurser og efteruddannelse for korledere i hele Danmark

Sæson 2018/19

Der er et stort behov for efteruddannelse, der kan bidrage til en løbende opkvalificering af de pædagogiske ressourcer inden for børnekorledelse, bl.a. i grundskolen, musikskoler og Folkekirkebørnekor.

Børnekor Basis giver musiklærere, organister og andre interesserede mulighed for at deltage i et kursusforløb af høj kvalitet med jobvenlige undervisningstidspunkter.
Børnekor Basis udbydes i denne sæson to forskellige steder i landet: Aarhus og Roskilde.

Grunduddannelsen i København er to-årig og har til formål at forberede korledere til Efteruddannelsen. Der er optagelsesprøve den 9. november 2018 i Fredericia.

Efteruddannelsen forløber over to år med hold i både København og Fredericia (med studiestart hvert andet år). Næste optagelsesprøve er i Fredericia den 9. november 2018 for et hold med studiestart i Fredericia fra januar 2019.

Børnekorakademiet udbyder også masterclass og andre arrangementer i løbet af sæsonen, så hold godt øje med vores hjemmeside og facebookside.

Vil du vide mere…?

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for flere informationer om Børnekorakademiets aktiviteter.

Børnekorakademiet er støttet af Augustinus Fonden